Det var så anden dag på langrend her i Hovden. Det har nu været sjovt i dag, da vi var ude på vores eftermiddagstur. Mig og 6-7 andre tog ud på en ur her til eftermiddag, hvor vi stod på ski, havde en ordentlig sneboldkamp, nogle gode bakker og et par fyrstikker. Det var nu vældigt.
Men forud for det går straks en værre historie. Igen i dag har en stor del af skiundervisningen været en smerte et vidst sted. Vi skulle i dag ud i skoven og stå på ski. Det vil helt præcist sige et sted, hvor der er metertyk sne, og hvor uheldet virkelig er ude, hvis man falder. Det gjorde undertegnede et sandt hav af gange; flere af gangene resulterende i at mine ski fjøj af min fod. Og når sneen er så voldsomt høj som den var derude, så er det ikke en smal sag at få skiene på igen. Ens ben bliver opslugt af sneen, og så snart man prøver at få sine ski på igen, ryger man blot længere ned. Sådanne ting gør mig voldsomt arrig, og når det gentages en gang i minuttet stækker det ikke ligefrem det ihærdigt brændende arrighedsbål.
Men nu må vi se, i morgen skal vi op på det store bjerg og nyde, at det går ned ad. Vi skal op på det føromtalte bjerg og stå på ski hele vejen ned ad det. Det skal nok blive sjovt.
.. eller?
Og det fede ved vores hytte, det er at vi griner bare hele tiden! Vi laver ikke andet!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar