Der er tidspunkter i et menneskes liv, hvor man på en eller anden måde ser med glade øjne på meget i hverdagen. Man ser pludselig ikke det irriterende ved folk, man er fyldt af en lunefuld glæde, og føler sig generelt lunefuld. Man skulle egentlig tro man var blevet forelsket.
Lige præcis det er sjovt, for jeg har alle symptomerne. Jeg lever i en god tilstand af en konstant følelse af at være ovenpå, jeg er glad, og jeg ser mange af de små ting i livet, som virkelig gør mig glad. Det kan være små ting. En cykeltur ud i den smukke natur med en god ven. At spille klaver, og mærke hvordan ens glæde smitter af på musikken, og man laver nogle glade, eftertænksomme "kompositioner". At man ser de glade kommentarer man får i løbet af en dag, og selv har overskud til at give tilbage.
Ja, hvis man ikke vidste bedre skulle man tro jeg var forelsket. Men Pigen mangler bare. Jeg har tænkt lidt over, hvad der fylder mig med denne taknemlighed over livet, og denne glæde. Min konklusion er, at jeg er forelsket i livet. Jeg er ufattelig taknemlig over at være i live, at have en familie, der elsker mig, og som jeg elsker, at have venner som jeg kan komme til med alt, og de kan komme til mig, at jeg kan holde ud bare at være alene, at jeg har evner til at spille musik, og jeg jeg kan mærke at jeg udvikler mig der. Jeg er taknemmelig for mit forhold til min gud, som er fantastisk, jeg ved han lever, og han bekræfter mig i det gang på gang.
Livet for mig, lige nu, i skrivende stund, er noget, jeg ikke kan andet end at være ufattelig taknemmelig over.
Noget, der også har bekræftet mig i det, her i aften , var en snak med 2 gode venner. Vi snakkede om stort og småt, om livet, om det sjove, om forældre, om at give slip, om at komme tættere. At have folk man både kan have det sjovt med og snakke seriøst med, er en gave, enhver i denne situation burde prise sig lykkelig for. Nyd det, det er et privilegium, som måske ikke er sjældent, men noget af det mest kostbare på denne klode.
Og hvor fantastisk er det ikke, at vi lever i et samfund, hvor det jeg bekymrer mig om, er hvad jeg skal huske inden nettet lukkes på skolen klokken 19:30, og at jeg ikke lige har råd til de nyeste vinyler. Tænk at det er de bekymringer vi har. Er det ikke fantastisk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar