fredag den 21. marts 2008

Hurra for familien Danmark

I aften havde familien Danmark chancen for virkelig at træde i karakter, og bevise at fadøl, Celine Dion og campinghabitter ikke er det eneste, de går op i. De havde alle muligheder for at for en gangs skyld at bevise, at familien Danmarks majoritet kan skelne mellem metervare og ægte kunst.

Men ak! Familien Danmark er ikke kommet for at tage røven på nogen som helst.

Vi kender alle sammen når man er ved stranden og man stiller sig i vandkanten, og lader vandet skylle ind over ens fødder. Fødderne synker lige så stille ned i sandet, altimens de bliver dækket mere og mere af sandet.

Familien Danmark er ham, der står med fødderne i vandkanten. Familien Danmark har bare besluttet sig for, at den ikke vil flytte sig, og vil lige så stille blive opslugt af denne sandet, og til sidst vil kun hovedet være "ovensande". Familien Danmark elsker metervare, ja den lapper det i sig, og røde pølser, Shu-bi-dua, IKEA og boligprogrammer er kommet for at blive, må vi desværre sande.

Og vi kan desværre ikke andet end at sande, at familien Danmark bare er for stor en majoritet i den danske befolkning

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Åh, der er ikke noget som god omgang samfundskritik! :D
Du er jo en troldmand med det dejlige danske sprog, og kæler for detaljen, hvilket jeg i tidligere tider yndede at gøre, indtil ligegyldigheden af min blog gik op for mig:)

God ferie

-Chris

Unknown sagde ...

Ej, det lød hårdt! Sorry, du skriver en god blog, hvis du skulle være i tvivl om min mening!