Alpinski, knæsmerter, paralleldrejninger og cola

Grundet den fyldige overskrift behøver jeg sådan set ikke skrive denne blog over de sidste 2 dage (onsdag, torsdag). De fire nævnte elementer har alle været væsentlige i min trivsel de seneste to dage. Jeg har stået på alpinski, og er hvis jeg selv skal sige det vokset med opgaven. Jeg er stort set ikke væltet udover når jeg har været offpist, jeg er blevet god til at paralleldreje, jeg tør køre med høj fart ned ad bakkerne, og jeg har sidst, men ikke mindst, taget den sorte bakke to gange (noget jeg ellers havde frarådet mig selv på det kraftigste).

Knæsmerterne kan vi desværre ikke komme udenom. De har været der, nogle tidspunkter dog stærkere end andre, men altid har de krøbet sig ind i min bevidsthed. Jeg har heldigvis også nået at blive godt og grundigt solbrændt i ansigtet i løbet af de to dage. Men det er jo som man tager det. Jeg har haft to fantastiske dage, hvor jeg har haft det utroligt sjovt, og hvor jeg har lært at stå på ski bedre end jeg nogensinde havde troet jeg kunne.

Det har været sjovt at se, hvor hurtigt det gik fra tirsdag morgen og til her torsdag eftermiddag, hvor man hele tiden har lært noget, og hvor det er gået hurtigere og hurtigere. Vi havde tirsdag morgen kun de mest grundlæggende ting fra langrend, vi kunne overføre til alpin, og så er det jo ellers bare gået fremad.

Klokken er ved at være 22.00, og om små fire timer skal vi vende skuden hjem mod Danmark, ja mod Aalborg. Det bliver lækkert nok at komme hjem og få slappet af, få drukket noget cola og få noget creme i ansigtet til at dulme solsmerterne.