tirsdag den 20. maj 2008

Menneskeliv eller mørbradbøf?

Død, ødelæggelse, møje og elendighed. Værsgo', et referat af nyhederne de sidste par uger. Først kom det store jordskælv i Myanmar, efterladende flere hundredetusinde mennesker uden bolig, uden familiemedlemmer, uden nødrationer og ak og ve, uden rent vand at drikke. Og så blot et par dage efter, skal vi lægge øjne og ører til den lige så forfærdelige nyhed om et stort jordskælv i Kina, med resultatet + 50.000 døde. Elendigheden er af så store dimensioner, at vi danskere ikke længere kan forholde og til den. 

Forestil sig et barn på 5 år. Et barn med livet foran sig, der burde læbe rundt og leje med sine venner, søskende og forældre. Et barn, der burde være lykkeligt, men som nu står uden forældre, uden mad, uden drikke og med en fremtid, der kræver et mirakel for at blive af nogenlunde standard.

Her sidder vi hjemme i Danmark og har det som blommer i æg. Og desværre forholder det sig sådan, i hvert fald på egen regning, at man ser et indslag i nyhederne, og den første tanke er "koger de nu mere suppe på den historie?", men så snart man finder ud af, hvad man lige har tænkt, sår man straks en anden tanke i hovedet. 

Men vi har desværre bare ikke så meget kærlighed og omsorg for dem, der er uden for vores rækkevidde. Vi har desværre den dårlige vane at vende ryggen til andre menneskers problemer, og den danske ånd fortæller os at vi skal lade andre mennesker om deres, så længe vi bare har vores på det tøre.

Selvom vi helst vil tro, at det er umuligt, kan vi faktisk godt øre noget for disse ofre. Vi kan deltage i petitions på internettet, og skrive under på, at den Myanmarske regering skal åbne for nødhjælpen. Vi kan sende penge til nødhjælpsorganisationerne, eller gå ud for de respektive organisationer og samle ind. Jeg siger ikke dette for at kaste korn for egne høns, men hvis jeg sad i en situation, hvor jeg havde økonomisk overskud til det, ville jeg bidrage med penge til ofrene.

Og så vidt jeg kender familien Danmark, så skulle der nu være friværdi nok til en plovmand til Røde Kors. Ofrene i Myanmar vil i hvert fald få LANGT større nytte af pengene, end I ville få af en kasse rødvin og en mørbradbøf!

Ingen kommentarer: